Asien Budget Cambodja Budgetter - Asien Cambodja Rejsebudgetter

Budget for Cambodja – Hvad koster det at rejse i Cambodja?

Solopgang med udsigt til sø og Angkor Wat templet

Cambodja, et land med en helt igennem fantastisk befolkning, og en meget hård historie. Endnu et land som overraskede os meget positivt! Vi havde ikke de store forventninger, da vi ikke har hørt så meget om landet, og egentlig kun kendte til deres sørgelige fortid. Så vi var højst overraskede da vi fandt ud af, hvor smukt landet egentlig er, og hvor meget man rent faktisk kan opleve der.

Vores budget, blev dog desværre, lidt højere end forventet, som du kan læse om nedenfor!

Se vores budget for 13 dage i Cambodja.

I januar 2018 var vi 13 dage i Cambodja. Det var ikke helt så billigt at leve i Cambodja som vi først havde troet. Vi endte derfor med at bruge ca. 215 kr. pr. person pr. dag.

Vi har valgt at skrive forbruget i valuta: USD, da valutakursen kan variere. Derudover bruger de i Cambodja overvejenede $ i stedet for deres egne valuta Riel

I alt lød vores forbug på følgende:

  • Mad: 338,5 USD
  • Transport: 236 USD
  • Hotel: 253,5 USD
  • Seværdigheder: 90 USD
  • Shopping: 4 USD
  • Drikkepenge (ekstra)*: 7 USD

I alt brugte vi: 929 USD = 5.565 kr. 
Dette fordelt på 13 dage, giver 428 kr. pr. dag for to personer. 

*Drikkepenge er som regel regnet med under f.eks. mad eller hotel posten, alt efter hvem der er givet drikkepenge til. Det vil sige, at posten drikkepenge, er de penge der er givet som ekstra drikkepenge, af en særlig grund. 

Bayron templet ved Angkor i Siem Reap regionen
Bayron templet ved Angkor i Siem Reap regionen

Kommentarer til vores budget i Cambodja

Mad: Forbruget dækker ca. 3 måltider pr. dag samt drikkevarer og snakcs. Vi spiste primært på restauranter af middel standard, med enkelte besøg finere steder. 

Transport: Vi benyttede os både at privatchauffører, minibusser, tuktuk, båd og scooter- og cykelleje. Derudover fløj vi også en enkelt gang, men flyprisen er ikke medregnet i budgettet, da flypriserne ofte varierer meget. Til gengæld er prisen på de flybilletter vi købte, nævnt nederst på siden.

Hotel:  Vi boede både på dyre og billige hoteller, guesthouses og hostels.  

Seværdigheder: Denne post dækker over ting som tempelbesøg i Angkor Wat, museumsbesøg, indgange og lignende.

Derudover skal man huske at medregne visa til Cambodja. Vi gav omkring 240 pr. person for et almindeligt turistvisa ved grænseovergangen fra Vietnam.
I forhold til transport og hotelposten skal det også nævnes, at Rikkes familie besøgte os i starten af Cambodja, og vi derfor ikke betalte for transporten fra Vietnam til Phnom Pehn, og hotellet i Phnom Pehn den første nat. 

Vi har heller ikke medregnet flybilletter, da de varierer i pris fra dag til dag, men den pris vi gav for en indenrigsflyvning fra Sihanoukville til Siem Reap var 884 dkr for to billetter. 

Azurblåt vand udfra øen, Koh Rong Samloem
Azurblåt vand udfra øen, Koh Rong Samloem

Læs mere om alle vores oplevelser i Cambodja her

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.