Et kulturelt indslag
Stray bussen har én dag på turen, som er en kulturel dag – og det er idag! Romeoo havde de sidste par dage, fortalt os meget om Maorierne og deres kultur, så vi var spændte på, hvad vi skulle opleve i løbet af dagen.
Wai-o-Tapu
Vi skulle aflevere vores tasker i bussen kl. 8.00 da Romeoo skulle køre nogle af de andre til rafting. Efterfølgende spiste vi morgenmad, som vi havde tilberedt forinden, og ventede på at vores bus kom kl. 8.45. Vi skulle til Wai-o-Tapu – et termisk eventyrland, sammen med to andre.
Vi kørte igennem Rotorua på vejen, hvor vores buschauffør legede guide, mens vi samlede et par andre op. Det første rigtige stop på turen var “mud pools”, hvor vi kunne opleve nærmest kogende mudder. Det begyndte desværre at regne lidt, så vi kørte videre til næste stop “Lady Knox Geyser” kl. 10.00. Regnen fortsatte desværre, og vi krøb alle 4 sammen under en paraply, mens vi ventede på at gejseren skulle gå i udbrud.


Sidste stop for dagen var “visitor centeret”, hvor vi blev sat af, og herefter kunne gå rundt i den termiske park på egen hånd. Regnen var heldigvis stoppet, så vi begav os rundt i området. Det smådryppede efterhånden lidt undervejs, men det var heldigvis ikke noget vi blev våde af, før til allersidst, hvor det begyndt at styrte ned. Vi skyndte os derfor tilbage til “visitor centert”, hvor vi kunne være i tørvejr og spiste her noget frokost.


Vi blev hentet af Romeoo og nogle af de andre kl. 13.15, hvorefter vi kørte videre til en rasteplads, hvor vi skulle samle de sidste op (dem der havde været ude og rafte) samt vores Maori guide Roks.
Tæt på Maorierne
Med Roks ombord, kørte vi ud for at se de ældste hellige sten-hugnings-billeder, fra dengang maorierne kom til New Zealand.
Herefter kørte vi videre til Lake Anafenwa, hvor Nates tog imod os. Da vi havde checket ind, gik vi en tur rundt i området, indtil det var tid til at putte en Hangi i jorden (en traditionel ret, hvor maden begraves i jorden, ovenpå varme sten). Maden skulle varmes i 2,5 timer, så indtil den var klar, skulle vi lave forskellige aktiviteter.

Vi lærte først hvordan man laver deres traditionelle dans “Haka”, og efterfølgende lærte vi hvordan man fletter armbånd af siv/græs.
Omkring kl. 18.15 var det tid til at grave Hangien op, og kort efter blev der serveret.
Nates og hendes familie takkede os for, at vi var kommet, og efter maden hjalp vi med at vaske op.
Sidst på dagen var der fortælletime, hvor Roks fortalte forskellige historier, og hvor vi havde mulighed for at spørge ind til deres kultur og traditioner, inden det var tid til at gå i seng.




No Comments