Fantastiske, vidunderlige Pai
Efter morgenmaden, checkede vi ud af hotellet, og blev hentet kl 11.30 af en tuktuk-taxa som kørte os til den minibus, som vi skulle med på vej til Pai. Vi kørte fra busstationen omkring kl 12.00. Turen skulle tage omkring 3 timer, med et tisse/købe snacks/spise mad stop på vejen på ca. 20 min.
Vi nåede Pai omkring kl 15.15, og vi mærkede med det samme den afslappede og lidt hippie-agtige stemning som byen havde. Vi var dog begge blevet en smule køresyge af alle de mange mange sving på vejen herhen. I alt er der vidst 762 sving på strækningen mellem Chiang Mai og Pai – så der er ikke noget at sige til, at begge vores maver havde det lidt dårligt. Vi fandt den nærmeste restaurant, og fik os en sen frokost, inden vi tog hen til vores hostel “Sunset Backpacker Hostel”, som lå lidt uden for byen – men dog stadig i gåafstand.
I det vi ankom til vores værelse begyndte det at regne helt vildt – så vi forlod ikke værelset resten af aftenen. Heldigvis havde vi fået en så sen frokost – og vi havde medbragt tilpas mange snacks til at vi ikke behøvede at gå ud efter aftensmad.
Mod Nord-Vest
Vi spiste en sen morgenmad på vores hostel, og tog ind til byen for at leje den scooter, som vi havde udset os dagen i forvejen. Hvad vi ikke vidste, var dog at vi skulle have vores pas med, så det måtte Patrick tilbage og hente – han fik dog lov til at tage scooteren tilbage.
Da vi skulle til at køre, begyndte det desværre at regne lidt, så vi kørte ned og tankede bezin og søgte ly på en vegansk restaurant, hvor vi tog lidt frokost. Regnen stoppede heldigvis hurtigt, og vi satte kursen mod nordvest. Vi kørte forbi “Wat Nam Hu”, som er et buddisk tempel og videre mod en lille kinesisk landsby “Chinese Village” eller på thai “Santichon Village”. Her gjorde vi et kort stop, for at gå en lille tur rundt i byen, inden vi fortsatte på scooteren, mod vores egentlige destination “Mo Paeng Waterfall”.


Efterfølgende kørte vi tilbage mod Pai, da solen ville gå ned inden længe. Vi blev dog stoppede på vejen af politiet, som stod i vejkanten og tjekkede alle forbipasserende. Vi hørte det som om de ledte efter “rocks” og vi tænkte at det måske var ulovligt at tage sten med fra vandfaldet, men efter lidt tid gik det op for os, at det var “drugs” de ledte efter. Vi fik os et godt grin og kørte videre.
Da vi kom tilbage til byen, var hovedgaden langsomt ved at forvandle sig til det daglige natmarked, som forvandler byen til streetfood-mekka. Vi parkerede scooteren på en sidegade, da det er fuldstændig umuligt at køre blandt alle boderne og menneskerne.
Efter at vi havde gået en tur op og ned ad gaden, samt spist et overflod af lækkert mad, tog vi tilbage mod vores hostel.
Mod Syd-Øst og Øst
Det blev igen idag til en lidt sen morgenmad med lidt planlægning ind over – for det var meningen at vi allerede skulle forlade Pai imorgen, og det var vi ikke rigtig klar til. Så efter at have booket et nat mere, i vores lille rækkehuslignende værelse, kørte vi ind til byen, for at forlænge vores scooterleje.
Herefter var det tid til lidt sightseeing, vi kørte derfor sydpå, for at se “Pai Canyon”. Det var virkelig et fantastisk område, som vi brugte en del tid på at udforske inden vi kørte videre. Vi kørte over “Memorial Bridge”, som er et minde tilbage fra 2. Verdenskrig. Næste stop var “Stone Forest”, som vi ikke helt vidste hvad vi skulle forvente os af, og vejen dertil var heller ikke helt ukompliceret, da det lå et stykke væk fra hovedvejen. Vi fandt dog området til sidst, som mest lignede en mark, fyldt med store sten. Det var et sjovt og lidt mere ukendt sted for turister – i modsætning til vores næste stop nemlig “The White Budda”. Vi kunne køre op ad bjerget til et tempel, og herfra måtte vi gå resten af vejen op til den store hvide budda på toppen. Herfra var der en fantastisk udsigt udover Pai og det omkringliggende landskab.


Vi ville egentlig gerne have gjort et stop mere på vores lille rundtur, og vi kom da også et godt stykke med scooteren mod det vandfald som vi gerne ville se inde i junglen. Men da vi stillede scooteren og begyndte at gå, nåede vi ikke langt før vi så et skilt, hvorpå der stod at der var ca. to timers gang til vandfaldet. Vi skulle altså bruge fire timer på at gå frem og tilbage, og så måske 20-30 min på at se selve vandfaldet. Med lidt hurtigt hovedregning, kunne vi godt glemme alt om at nå det inden det blev mørkt (det ville blive mørkt inden for en time…), vi gik derfor tilbage til scooteren, og kørte ind til byen for at spise tidlig aftensmad, og efterfølgende tage på natmarkedet.
Mod Vest og Syd-vest
Morgenen blev lidt en repetition fra igår med sen morgenmad, en snak om at vi stadig ikke er klar til at forlade Pai dagen efter, og booking af en ekstra nat på hotellet. Derudover fik vi både undersøgt vores muligheder for at komme til Laos via hotellet og via firmaer nede i byen. Derudover fik vi også afleveret lidt vasketøj.
Vi startede dagen med at køre mere vestpå, for at se “The Bamboo Bridge”/”The Merit Bridge”, som er en 800-1000 m lang bambusbro som snor sig henover rismarker. Det var en ret sjov oplevelse at gå rundt på broen. Lige i nærheden var “Pam Bok Waterfall”, som vi så på vejen ned af bjerget igen.

Efterfølgende kørte vi til “The Landsplit” som også lå lige på vejen. Dette var en kæmpe revne i jorden fra et jordskælv i 2008, som har forhindret ejeren i at dyrke denne del af sine marker. Revnen har udviklet sig og blevet større gennem årene, og man kan se via skilte med årstal, hvor revnen gik i 2008, og frem til 2011.
Ejeren af området var rigtig sød, og tilbød os bananchips og rosellesaft da vi kom tilbage, efter at have set revnen først fra oven, og derefter fra neden, da man kunne gå nede i selve revnen på vej tilbage. Ejeren har mistet en del landbrugsjord efter jordskælvet, og bruger nu den sidste del af sit land på at dyrke forskellige frugter og grøntsager i små køkkenhaver, som han bl.a. bruger til at lave marmelade og saft som kan sælges til turister. Der er ingen pris på noget, da det hele foregår via donationer.

Herefter kørte vi til en restaurant lidt oppe i bjergene, for at nyde solnedgangen mens vi spiste aftensmad. Her mødte vi et tysk par, som vi var sammen med i Chiang Mai på Into the Wild campen, og som vi snakkede med mens vi spiste. Efter maden tog vi ned til natmarkedet igen, og selvom vi lige havde spist aftensmad, kunne vi ikke lade være med alligevel at købe lidt streetfood. Da vi kom tilbage til hotellet, fik vi booket vores billetter til turen til Laos i overmorgen.
Mod Nord
Efter morgenmaden, satte vi kurs mod “Lod Cave”. Vi lavede tre små stop på vejen, det første var lidt spontant, da vi så en fantastisk udsigt, som vi lige måtte have et billede af. Det næste stop var mere planlagt, og et faktisk udsigtspunkt, hvor der også var et par små boder man kunne kigge i. Det sidste stop, var et benzinstop, da scooteren åbenbart sluger mere benzin når den kører op og ned ad bjergsiderne 😉 Turen til grotten tog omkring 1½ time, og med virkelige mange sving – men vi nåede derhen.

“Lod-Cave” var en 3-i-1 grotte, hvor man skulle have en guide med, da grotterne ikke var oplyste, og man kun måtte gå bestemte steder. Vores guide havde en olielampe med, og ledte os vej til den første grotte. De første to dele af grotten kunne vi gå rundt til, mens vi for at nå til den sidste og tredje del, skulle sejle på en bambus “tømmerflåde”. I loftet over vandet vi sejlede på, hang der store grupper af flagremuse, så vi skulle passe på at vi ikke fik andet end vand fra drypstenene i hovedet (læs lort). I denne del af grotten så vi foruden stalagmitter og stalaktitter (som også var i de andre to dele), trækister som var lavet af et hule-stammefolk for over 1000 år siden. På vej tilbage over vandet, fik vi en ubuden gæst på vores lille tømmerflåde. Vores guide opdagede at vi havde fået besøg af en gul slange. Vi nåede dog næsten ikke at opdage den, da den heldigvis hurtigt kom af båden igen. Puha..

Grottebesøget tog ca. 1½ time, og det var blevet tid til frokost. Vi lavede derfor at lille stop tæt på grotten, inden vi kørte videre tilbage mod Pai. Der var en fantastisk udsigt fra den lille restaurant, som vi kunne sidde og nyde imens vi spise.
På vejen videre gjorde vi også et kort stop ved “Sai Ngam Hot Springs”. Det var helt vildt så dejlig varmt vandet kunne være! Vi var der dog ikke så længe, da vi skulle nå tilbage til Pai, inden det blev mørkt. Tilbage i byen fik vi hentet vores vasketøj, som vi kørte tilbage med på hotellet, inden vi tog tilbage til byen, for at aflevere scooteren. Herefter gik vi en sidste tur på natmarkedet, både for at få aftensmad, men også for at få provianteret til imorgen, hvor turen igen går videre.
Det var virkelig svært for os at forlade Pai, da stemningen i byen og omgivelserne bare er fantastiske. Men videre skal vi – og inden længe er vi i Laos.




No Comments