Ø-livet på Koh Samui

Thailands berømte østlige øer

Vi havde flere gange diskuteret om vi skulle til de vestlige øer eller ej. I starten var vi helt sikre på, at det skulle vi selvfølgelig, men da vi var i Cambodja, havde vi egentlig ombestemt os, og valgt at droppe dem. Vi tænkte at vi hellere ville fokusere på vestsiden, og efter Koh Lanta, havde vi planlagt at vi ville til Koh Lipe, og så tage videre til Malaysia ved at sejle til Langkarwi. Da vi fik kigget nærmere på hoteller og priser, fik vi dog hurtigt konkluderet, at vores budget ikke kunne holde til, at tage den vej. I stedet tog vi fat i vores første indskydelse igen, om at have et par uger på de østlige øer også.

12-timers transport til Koh Samui

Vi ankom til Surat Thani, fra Krabi og før det fra Koh Lanta, omkring kl. 14. Vi blev sat af ved et kontor, hvor vi skulle have nye billetter/klistermærker, og hvor det var muligt at arrangere transport fra havnen på Koh Samui og til vores hotel. Da det hele var klar, kørte vi videre mod havnen Dok Sak kl. 14.30. Vi ankom en time senere, hvor vi ved færgekontoret igen fik udleveret nye klistermærker. Færgen sejlede kl. 16.30, og trods forvirring og en masse forskellige både og busser på havnen, lykkedes det os til sidst at finde den rigtige færge.

Efter en bølget sejllads og lidt forsinkelser, ankom vi til Koh Samui kl. 18.15, hvor vores arrangerede transport til hotellet, ventede på os. Vi skulle bo ved Lamai Beach på Phannarai hotel, så der var en god køretur fra havnen. Vi ankom til hotellet ved 19-tiden, og efter sådan en 12-timers rejsedag, var vi godt trætte. Vi blev taget godt imod, og fik vist vores lille lejlighed med egen tagterrasse – WUP! Efter check-in, gik vi ned i byen for at få noget aftensmad, inden vi tog direkte tilbage til hotellet for at slappe af.

En tur i Lamai-by

På vej ud for at finde den helt rigtige morgenmadscafé, endte vi med at gå næsten hele Lamai-by igennem. Det begyndte at regne til sidst, så vi skyndte os at løbe det sidste stykke til caféen for at søge ly. Da regnen var stoppet, gik vi en tur i Lamai’s gader, for at se byen, og for at købe en frisbee til at underholde os, hvis vi nu skulle på stranden en af dagene.

Om eftermiddagen tog vi tilbage til hotellet, da der kom flere mørke og truende skyer på himlen. Vi fik derfor set lidt film, og lavet lidt bryllupsplanlægning. Sidst på eftermiddagen bevægede vi os dog ud igen, for at gå en tur i centeret. Det var dog ikke rigtigt et “center”, men mere en stor Bilka-lignende-butik, og så en masse små boder og telefonbutikker. Ikke destro mindre havde de hvad vi ledte efter, nemlig en ekstra harddisk. Vi (Patrick) fandt et par stykker, som vi var interesseret i, men vi valgte at vente med at købe en, til vi lige havde tjekket priser og kvalifikationer på nettet.

Vi gik herefter ud for at spise aftensmad. Vi gik denne gang den modsatte vej, end vi havde gjort i morges, for at se lidt mere af byen.

I ly for “regnen”

Da vi vågnede om morgenen, og tjekkede dagens vejrudsigt, meddelte begge vores telefoner 100% chance for regn næsten hele dagen. Vi tænkte derfor, at dagen hellere måtte bruges på hotellet og lidt planlægningsmæssige ting, da der ikke er meget ved, at rende rundt i regnvejr. Vi spiste derfor morgenmad/frokost, på en lille bitte vegetarisk café, som lå ved siden af hotellet, og skyndte os herefter tilbage – da vi kunne se de mørke skyer komme nærmere.

Vi ventede hele dagen på regnen, og fik i mellemtiden ordnet en masse praktiske ting, men der kom aldrig rigtig noget regn. Der havde været en lille byge midt på dagen, men ikke i nærheden af de mængder som vores vejrapps havde “lovet”. Det var lidt ærgerligt at dagen nu var blevet “spildt” indendørs, men hey – vi fik da styr på lidt blogindlæg, studieting og budgetter…

Om aftenen regnede det stadig ikke, og vi gik derfor ud for at købe en af de harddiske, som vi havde kigget på igår. Herefter gik vi ned i byen for at spise aftensmad og købe snacks.

Koh Samui’s berømte klipper

Vejrudsigten meldte regn igen i dag, men vi ville ikke lade os narre igen. Vi gik derfor ned på “den franske café”, for at spise et par sandwich til morgenmad. Herefter var planen egentlig at leje en scooter, men vi var lidt skeptiske over at ligge vores pas som depositum. Vi havde læst flere historier på nettet, om rejsende som var blevet “tvunget” til at betale for ridser i scooteren, som vi ikke havde lavet, for at få deres pas igen. Vi besluttede os derfor for at gå i stedet.

Vi gik en tur ned til de berømte klippeformationer “Grandma’n’Grandpa” eller på thai “Hin Ta Hin Ya”. Disse var (pænt skrevet) klippeformationer af henholdsvis mandens og kvindens kønsorganer. Historien bag klipperne er egentlig meget fin. Det skulle siges at være en gammel historie, om et ældre ægtepar, hvis søn efterhånden var blevet gammel nok til at gifte sig. Derfor sejlede ægteparret med sønnen over havet, til en anden landsby, for at finde en hustru. Desværre sejlede de ind i et uvejr, og ægteparret overlevede ikke.

Hvorfor symbolet på dette ægtepars historie udgøres af klipperne, kunne vi ikke helt finde ud af. Vi så dog kun “bedstefaren”, da der var virkelig mange bølger idag, og “bedstemor” derfor var skjult af vandet. Det var egentlig et ret imponerende sted, og vi endte med at bruge en times tid, på bare og sidde på klipperne, og kigge på bølgerne (og på kinesere, der prøvede at tage selfies med klipperne, men som i stedet blev våde, når bølgerne var ekstra høje..)

Efterfølgende gik vi langs stranden tilbage til Lamai. Også her var bølgerne helt vildt høje, og flere steder var stranden kun 50 cm bred, da vandet nåede helt op til de restauranter og resorts som lå langs stranden. Vi havde egentlig tænkt os at bruge eftermiddagen på stranden, men eftersom vi flere gange på vej tilbage, var ved at blive skyllet væk af de store bølger, besluttede vi os for at tage tilbage til hotellet, for at ligge ved poolen i stedet.

Da vi senere gik ud for at spise aftensmad, var hele gaden blevet omdannet til et stort natmarked. Det var faktisk rigtig hyggeligt at gå igennem, selvom det ligende alle andre natmarkeder, som vi efterhånden har set en del af. Der var dog den forskel, at en gruppe børn sad midt på markedet og spillede musik – som lød virkelig godt!

Sightseeing dag

Patrick stod tidligt op i dag, da han havde bestilt stol nede på den Australske bar nede i byen kl. 6.00 for at se SuperBowl. Rikke blev på hotellet for at sove lidt længere, og gik ned på baren for at mødes med Patrick ved 10-tiden. Vi så de sidste 10 min af kampen sammen, og spiste efterfølgende morgenmad samme sted.

I dag ville vi en tur nordpå. Det ville uden tvivl have været lettere med en scooter, men vi var fast besluttede på at klare os uden. Vi startede derfor med at gå mod et udsigtspunkt, hvorfra der skulle være en rigtig god udsigt ud og Lamai Beach. Da vi endelig kom derop (efter hvad der føltes som flere timers vandring i varmen), var trætårnet/udkigsposten desværre gået i stykker, så vi måtte nøjes med udsigten til fods.

Vi gik herefter tilbage til hovedvejen, hvor vi tog en “shuttlebus” til Chaweng. Vi gik en tur rundt i byen, og satte herefter kursen mod “Big Buddha”. Der var dog længere end vi lige havde troet, og på vejen kom vi forbi – og igennem – Samui lufthavn, som faktisk var overraskende hyggeligt og sådan lidt “park-agtig”. Da vi kom ud af lufthavnen igen, købte vi en is i 7/11 til at styrke os på, og til at køle os lidt af i varmen. Kort til efter blev vi dog samlet op af endnu en “shuttlebus”, som kørte os resten af vejen til Buddhaen.

Det var en ret fin og ret stor buddha, og der var samtidig en rigtig god udsigt derfra. Det var egentlig meningen at vi også ville have set templet “Wat Plai Laem”, men vi orkede simpelthen ikke at gå mere, så i stedet tog vi bussen videre til Bophut. Denne by var en gammel “fisker-by” og går også under navnet “Fishermens Village”. Det var en virkelig fin og hyggelig lille by, men priserne var godt nok også skruet i vejret. Vi ville egentlig have spist på en af restauranterne langs vandet, men blev enige om blot at gå en rundtur i byen, og så tage en “shuttlebus” tilbage til Lamai.

I bussen på vej tilbage, mødte vi to australier, som vi snakkede med det meste af vejen. Turen tilbage var derfor hurtigt overstået, og da vi ankom til Lamai, var det egentlig allerede blevet aftensmadstid. Vi blev sat af bussen nede i byen, og spiste lidt mad på vej tilbage til hotellet.

Afslapningsdag

Vi stod sent op i dag, da vi begge var trætte efter vores “gå-marathon” igår. Vi spiste derfor en sen morgenmad nede i byen, og gik efterfølgende ud for at finde et bureau, hvor vi kunne købe færgebilletter til Koh Tao imorgen. Først på eftermiddagen gik vi tilbage på hotellet, for bare at se film og slappe af. Vi havde egentlig overvejet at tage ud for at se et vandfald, men droppede det igen, da vi ikke rigtig vidste hvordan vi lige skulle komme derud.

Om aftenen gik vi ud for at få pizza. Vi havde tænkt på disse pizzaer lige siden vi kom til Lamai, og nu hvor det var sidste aften på øen, måtte vi hellere smage dem. De levede heldigvis op til forventningerne! På vej tilbage fik vi købt lidt snacks til turen til Koh Tao imorgen, og ellers brugte vi aftenen på at pakke sammen og se serier.