Et par oplevelsesrige dage omkring HCMC
Vi nåede lige og lige at få morgenmad på hotellet i Hoi An, inden vi blev hentet kl. 7.45, for at blive kørt til lufthavnen i Danang. Flyet gik til tiden, og vejret var noget bedre i Ho Chi Minh, hvor vi blev modtaget med høj sol og 32 grader.
Da vi ankom til hotellet, gik der en time før vi kunne checke ind, så vi gik en tur i byen for at finde noget frokost imens. Tilbage på hotellet, fik vi pakket lidt ud og slappet af, inden vi senere på dagen gik ind til byen for at se hvad den havde at byde på. Vi stoppede ved en iscafé for lige at blive kølet lidt af i varmen, og fortsatte ellers turen mod seværdighederne:
- Ben Thanh Markedet, som er et stort indendørs marked i en gammel stationsbygning.
- Bitexco financial tower, som er den højeste bygning i byen på 265,5 meter. Vi tog en tur op på 49. etage, for at nyde udsigten over byen.
På vejen tilbage til hotellet gik vi igennem Bui Vien Walking Street (også kendt som backpacker-gaden), hvor vi spiste aftensmad.
Chú Chi Tunnellerne
Efter morgenmaden på hotellet, blev vi hentet kl. 8.15, for i dag skulle vi ud og se de berømte Chú Chi Tunneller, som ligger ca 50 km uden for byen. På vejen gjorde vi et stop ved en håndværks butik, hvor personer som havde fået et handicap, efter giftgasserne fra Vietnamkrigen mod USA, arbejde.
Herefter kørte vi til jungleområdet, hvor nord-vietnameserne under krigen, havde lavet over 200 km lange tunneller. Nogle gange var tunnelerne i flere etager over/under hinanden, og var gravet i 4-10 meters dybde. Mange steder var tunnelerne heller ikke mere end 60 x 80 cm store. Derudover indeholdte tunnelerne både hospital, køkkener, skole, mødelokaler og ammunitionslager. Vores guide fortalte os om de mest kreative metoder, hvorpå de havde narret fjenden, og levet i så mange år nede i tunnelerne. F.eks. havde deres sko specialformet såler, så man ikke kunne se, hvilken retning de havde gået. Luftkanaler fra tunnelerne var gemt som naturelementer væk fra hvor tunnelerne oprindeligt var, og røg fra køkkenet blev ledt væk i rør, så det lignede morgendis i skovbunden. De formåede flere gange at lave overraskelsesangreb på amerikanerne, og vi fik vist mange af de fælder som var blevet sat op i junglen.
Senere på dagen var der mulighed for selv at afprøve forskellige skydevåben på skydebanen, her i blandt AK47. Efterfølgende kunne vi selv prøve at bevæge os rundt i tunnelerne (som var blevet lavet en lille smule større, så de var mere turistvenlige). Man kunne vælge distancer på mellem 20-100 meter. De fleste af os valgte 20 meter, hvilket var mere end rigeligt, eftersom man kun kan gå på hug, men Christoffer valgte at tage de 40 meter. Jo længere man gik i tunnelerne, jo mindre blev de. Så hvis man havde taget alle 100 meter, ville man kravle de sidste meter liggende på albuer.
Efter anstrengelserne i tunnelerne, fik vi lidt te og en form for rodfrugt at slutte dagen af på. Vi blev herefter kørt tilbage til HCMC, hvor vi stod af i byen, i stedet for at blive kørt tilbage til hotellet, da klokken allerede var 16. Her tog vi en tur på Starbucks, for at få noget at drikke, og nogle ville også gerne have lidt at spise. Efterfølgende gik vi en tur rundt i gaderne, indtil aftensmad som vi spiste på streetfoodmarkedet midt i byen.
En tur til Mekong
Vi blev igen i dag hentet efter morgenmaden kl. 8.15 på hotellet. I dag gik turen i modsatte retning, nemlig ned til Mekong floden. Efter vi havde kørt i ca. 1½ time, gjorde vi et stop ved Vinh Trang Pagoda, som er den største pagode i mekong deltaet. Herefter fortsatte vi til My Tho, hvor vi tog en båd til flodens modsatte bred.
Vi fik her tilbudt forskelligt lokalt frugt, mens vi hørte traditionel vietnamesisk sang – det lød dog ikke specielt godt. Herfra skulle vi gå til nogle små kanaler, hvor vi skulle ombord på nogle små kano-lignende både, med plads til 4 personer i hver. Vi sejlede i 20 minutters tid i de små trafikkerede kanaler, til vi nåede vores næste destination. Her skulle vi smage på forskellige lokale snacks og te. Der var også mulighed for at holde en pyton slange, vi havde ikke lyst til at prøve – men Rikkes mor og søster Anna, var modige og fik hver lov til at bruge lidt tid med slangen.
Nu skulle vi igen videre med båd, som skulle sejle os til næste stop. Det var på en ø, hvor vi så hvordan man lavede kokos snacks/slik, som vi fik lov til at smage. Herefter var det tid til frokost, som var en masse forskellige lokale retter serveret på bordet – nærmest som en siddende buffet. Da der var rigtig meget forskellige fisk, havde vores guide heldigvis sørget for at der også var mulighed for vegetariske retter. Der var så meget mad, at vi umuligt kunne spise op.
Efter frokosten var der mulighed for at gå en tur rundt på øen, indtil båden kom for at hente os. Herefter blev vi sejlet tilbage til fastlandet, hvor bussen tog os tilbage til HCMC. Vi valgte igen at stå af i byen i stedet for på hotellet, for at få lidt at drikke. Vi var dog ikke langt fra hotellet, så vi tog efterfølgende der tilbage for at slappe lidt af, inden vi skulle spise. Vi var alle lidt trætte oven på to lange dage, så vi spiste på en restaurant lige i nærheden af hotellet.
Videre fra HCMC
Vi skulle rigtig have været med flyveren her til formiddag, men flyet var desværre blevet ændret til kl. 16.00. Vi havde derfor god til om morgenen til at spise morgenmad, og senere tog Rikke med hendes forældre ud i byen en sidste gang. Vi skulle checke ud kl. 12, og havde bestilt en taxa til lufthavnen. Vi var i lufthavnen i virkelig god tid og spiste derfor frokost derude, inden vi skulle afsted.
Vi havde virkelig oplevet meget på få dage, og glædede os nu alle sammen til at vi skulle slappe af og fejre nytåret på øen Phu Quoc…
No Comments