Gaderne i Bangkok

Velkommen til storbyen

Efter at have rejst rundt i 2½ måned i Indien, Nepal og Myanmar, var det noget helt andet at komme til Thailands hovedstad – Bangkok. Vi landede med flyet fra Mandalay omkring 15.15, og gik direkte igennem immigrationen – da danskere ikke længere skal søge om visa, skulle vi blot have et stempel i passet, der var ingen kø og vores tasker var allerede klar på bagagebåndet da vi kom så vidt. Vi skulle med en bus fra lufthavnen til Mo Chit station. Bussen holdt og ventede da vi kom ud af lufthavnen – og kørte i det vi steg om bord. Da vi kom til stationen og skulle have vores første tur med Bangkoks “sky-train”, ventede vi ca. 1 min før toget ankom. Vi var helt forbløffede over hvor nemt det hele gik – uden ventetider og uden kø – fantastisk!

Vi steg af på Asok station, som skulle ligge 6-7 min gang fra vores hostel. Vi nåede dog aldrig at finde maps-me frem, før en sød thai-pige (ca. vores egen alder), kom hen og spurgte om hun kunne hjælpe os med at finde vej. Vi viste hende hvor vi skulle hen, og hun skulle tilfældigvis i samme retning – så vi kunne bare følge efter hende. I løbet af ingen tid, fik hun os over fodgængerbroen, igennem shoppingcenteret og ud på gaden – herefter rundt om madboderne og de parkerede scootere, over vejen og ned af en sidegade. Hun fulgte os hele vejen hen til havelågen foran vores hostel. Vi var sikre på (efter vi havde været i de andre ovenstående lande), at hun ville have en form for drikkepenge for at følge os hele vejen – men nej, hun ville bare gerne være en god vært for sit land. Hun hed NJ – eller det blev hun i hvert fald kaldt – hun havde været i København og var bare rigtig glad for at vi var kommet til Thailand. Imponerende!

På vores hostel “Hostel 16” tog værten glad imod os. Hun viste os hurtig rundt i huset og vi fik vist vores senge. Vi blev med det samme inviteret til at deltage i en barbecue om aften, hvor vi også fik mulighed for at lære nogle af de andre gæster at kende. Vi takkede ja til tilbuddet – og det skulle vise sig, at en thailands barbecue minder utrolig meget om en dansk racklette, bare med muligheden for også at lave suppe.

Vi havde virkelig fået det bedste første-indtryk af Thailand og Bangkok!

Let’s go to the mall – today

Vi spiste morgenmad på vores hostel, inden vi begav os ud i byen for at prøve at veksle vores resterende myanmar kyats til thailandske bath – men det var en sværere mission end vi lige havde forestillet os. Så vi droppede hurtigt planen, og tog toget til den Vietnamiseske ambassade, for at få ordnet vores visum til Vietnam. Det gik til gengæld overraskende nemt, og om to dage ville vi kunne hente vores pas igen – vupti.

Det var lidt overskyet, så vi besluttede os for at udforske nogle af Bangkoks utallige shoppingcentre:

• MBK: et lidt rodet, men billigt center – hvor du nærmest kan købe alt hvad du lige står og mangler.
• Siam Discovery: et lidt mere fancy center, som til forveksling kunne ligne et hvert andet center i Danmark
• Siam Center: vi synes begge at dette center havde nogle lidt mærkelige butikker
• Siam Paragon: high fashion og luksus! Aldrig har vi set så mange dyre butikker samlet ét sted.
• World Center: nok det største center i Thailand

Og nu: IKKE flere centre lige foreløbig. Med trætte fødder tog vi tilbage mod vores hostel og for at finde noget aftensmad.

Turister i Bagkok part 1

Efter morgenmad tog vi toget ned til floden Chao Phraya, for at tage en båd op ad floden fra Sathorn til Tha Chang. Her ville vi stå af for at se “The Grand Palace”, men det var åbenbart sværere at komme ind end vi lige havde troet. Både mænd og kvinder skulle nemlig bære lange bukser og have dækket skuldrene – og det skulle være en t-shirt eller en langærmet (et tørklæde eller anden alternativ tildækningsmetode var ikke god nok). Patrick havde kun shorts, og Rikke havde kun et tørklæde til at vikle rundt om skuldrene. Derudover begyndte det at regne – så ingen besøg på paladset i denne omgang. Vi søgte i stedet ly for regnen på en lille restaurant, hvor vi kunne få lidt frokost.

Da regnen stoppede tog vi i stedet til “Wat Po”, som var et virkelig fint område med en stor liggende budda (dog ikke så stor som i Yangon), og en masse små og store fint dekoreret pagodaer og templer. Herefter tog vi videre til backpackernes must-see: Khao San Road. Her brugte vi resten af eftermiddagen på at lede efter tank-toppe og klipklappere. I første omgang fandt vi ikke noget, men vi fandt til gengæld (efter to dages søgen) en lille valuta-veksle-bod, som gerne ville veksle vores myanmar kyats, de skulle bare bruge vores pas.. Som jo stadig lå på ambassaden. Med vores danske charme fik vi dog overtalt de to thailændere til at veksle pengene til thailandske bath 🙂

Vi gik et par gader væk fra Khao San, for at spise aftensmad på en vegansk restaurant som vi netop havde fået en flyer fra. Der var en rigtig hyggelig stemning, maden var rigtig god – og der var meget af den! Så med fyldte maver gik vi tilbage til Khao San, for at opleve gaden “by-night”. Det lykkedes os at finde et par tank-toppe til Patrick, men vi fandt aldrig de helt rigtige klipklappere, hverken på Khao San eller på nogen af de omkringliggende gader. Vi besluttede os for at indstille shoppingen, og tage en drink på en af de utallige barer på gaden, inden vi tog en tuktuk tilbage til vores hostel.

Bangkok by night

Formiddagen blev primært brugt i hængekøjen på vores hostel og på planlægning af de kommende dage. Da vi ikke kunne trække den længere, tog vi igen mod ambassaden, hvor vi skulle hente vores pas mellem 16-16.30. Vi købte lidt “street-frugt” på vejen, som en lille let (sen) frokost.

Resten af eftermiddagen brugte vi på at udforske området mellem ambassaden og vores hostel på gå-ben. Vi havde nemlig lige lidt tid der skulle bruges, inden den skybar (som vi nøje havde udvalgt efter research om formiddagen – Above Eleven) åbende kl 18.00.
Vi mødte op 5 min før tid, og blev mødt af et stort skilt med krav om påklædning. Vi kunne tjekke de fleste punkter af, men et af punkterne hed at man ikke måtte have klipklappere på – og ja, Rikke havde klipklappere på. En af dem som stod foran os i køen, havde også klipklappere på, og han blev bedt om at skifte sko, ellers kunne han ikke komme ind. Vi var derfor lidt nervøse, da vi stod som nr. 3 i køen, og langsomt nærmede os indgangen. Til vores store held, var der ingen som kommenterede på vores (Rikkes) fodtøj, og vi tog elevatoren på til 32. sal sammen med 5 andre. Da vi kom op til restauranten blev vi mødt af en sød pige, som pænt spurgte om vi havde reserveret bord, for de havde fuldt booket i aften. Det havde vi selvfølgelig ikke – men vi var igen heldige, for de havde lige præcis et bord, som først var reserveret til kl. 20.30, så vi kunne få bordet i 2 timer. Det var første række, med den bedste udsigt over byen – JA TAK. Herfra kunne vi nyde et par mojitos mens solen gik ned, og dele en stor tallerken med vegansk sushi – lidt luksus skulle der også være plads til.

Efter vores fantastiske, dyre og utrolig heldige tur på skybar, tog vi videre til Soi Cowboy – “The Redlight Destrict” i Bangkok. Gaden var fyldt med skilte bøjet i neon, utrolig mange let påklædte piger og gode tilbud på ladyboy shows. En tur op og ned ad gaden var nok for os, så vi købte lidt snacks fra en restaurant nær Soi Cowboy og en is fra 7/11, og vendte tilbage mod vores hostel.

Turister i Bangkok part 2

Efter en rolig morgen, og udcheckning kl 12.00, tog vi metroen til Bagkoks hovedbanegård “Hua Lamphong”. Vi vidste at vi her kunne få opbevaret vores store tasker, mens vi brugte vores sidste dag i byen. Derudover skulle vi hente vores bestilte billetter til nattoget på et kontor overfor stationen.

Fra stationen tog vi en tuktuk gennem byen og til “The Grand Palace” – nu skulle det være. Vi var væbnet med både lange bukser, t-shirts, langærmede cardigans, tørklæde og sokker – bare for en sikkerheds skyld. Nu lykkedes det at komme ind, også uden at bruge alle de beklædningsgenstande som vi havde slæbt med. Vi startede med at se et tempelområde samt templet med “The Emerald Buddha” (det vigtigste buddistiske tempel i Thailand), og herefter gik vi forbi “The Grand Palace” på vejen ud – og det var virkelig storslået, men hold op hvor er der mange turister samlet på det her sted.

Efterfølgende tog vi hen til kongens kremering sted, som åbenbart var en midlertidig udstilling (det lignede virkelig permanente bygninger), og som formegentlig bliver taget ned i slutningen af måneden. Det var et stort område lige ved siden af paladset, hvor der var blevet bygget flere tempel-lignende bygninger til ære for kongen og hans død. Det var ret imponerende!

Nu var det tid til frokost (igen en lidt sen en af slagsen), og vi fandt en lille restaurant på vores vej til Chinatown. Vi brugte resten af eftermiddagen og aftenen på at gå igennem de mange små gader og boder, som om eftermiddagen primært bestod af tøj, legetøj, souvenirs og andre småting, mens området om aftenen blev forvandlet til street-food-mekka. Der var madboder alle vegne, med både thailands og kinesisk mad. Det var dog svært at finde noget rigtig aftensmad som ikke indeholdte kød, og vi endte derfor på en restaurant ud til gaden. Efter aftensmaden havde vi stadig en times tid, inden vi skulle være på stationen – og vi fandt den bedste måde at bruge tiden på. Vi fik hver 30 min. fod og legmassage, hvilket var overraskende tiltrængt. Herefter var vi klar til at forlade Chinatown og vi gik en sidste tur gennem Bangkoks gader til stationen.

Og så var der nattoget til Chiang Mai…

Vi ankom – i følge os selv – i perfekt tid. Toget var planlagt til at forlade stationen kl. 22.00, vi havde fået af vide fra billetkontoret at vi skulle være på stationen 21.30, Vi ankom kl 21.00, så der var tid til at hente vores tasker i opbevaringen, få tisset af og købt snacks til turen. Vi så op på afgangs-tavlen, og var glade for at se at vores tog (som en af de to eneste) ikke var forsinket. Vi blev dog hurtigt klogere, og inden længe stod vores tog også som forsinket – det var dog heldigvis kun 40 minutter, så det skulle nok gå. Vi ventede tålmodigt de ekstra 40 minutter, og sørme om toget endnu en gang ikke blev forsinket. Nu skulle toget afgå kl. 23.40. Ved 23-tiden var vi ude på perronen for at tjekke op på togene, og fik af vide af togpersonalet, at det tog som var på perronen, var det tog til Chiang Mai, som burde være kørt kl. 19.30, og altså det tog som skulle køre før vores.

Endelig blev vores tognummer råbt op over højtaleren, og vi kunne gå til perronen kl. 23.40. Trætte og lettede steg vi på toget, fandt vores pladser og satte os til rette. Der var dog voldsomt varmt i toget, og selvom personalet tændte for blæserne, hjalp det ikke rigtig. Der var flere passagerer som spurgte ind til A/C, som der burde være i vognen, og efter en halv time (hvor vi ikke havde forladt stationen), blev passagererne i vores vogn bedt om at stige af toget igen, fordi at A/C ikke virkede.
Herefter kørte toget fra stationen med alle de andre passagerer, for at vende tilbage igen 30 min senere med en ny vogn til os (mon det var et tilfælde at vi havde vogn nr. 13?). Nu kunne vi komme på toget igen, A/C virkede perfekt – og togpersonalet kom rundt og hjalp alle med at slå sengene op, og de redte dem oven i købet for os. Kl. 01.00 var vi endelige på vej mod Chiang Mai.