Hello Himalaya
Vi skulle mødes 4.30 i receptionen for at tage til Kathmandu lufthavn. Herfra skulle vi med det mindste lille propelfly, hvor der kun lige var plads til vores gruppe på 14 samt guider, til Lukla. Det var en fantastisk smuk flyvetur, hvor vi kunne se solen stå op bag Himalaya bjergene.
Da vi ankom til Lukla fik vi lidt morgenmad, inden vi skulle igang med at vandre. Vi vi alle utrolig spændte på hvad turen ville bringe, og hvor hårdt det egentlig ville være.
Lukla til Phakding (2660 m)
Den første dag var en kortere dag, da vi havde været så tidligt oppe. Vi havde både en tepause og en frokostpause på vejen til Phakding, som vi nåede allerede omkring kl 13.15. Herefter tog de fleste af os op til et udkigspunkt, hvorfra man kunne se ud over et vandfald og en kløft.
Da vi kom tilbage fra vores lille ekstra tur, besluttede vi os for at tage en lille middagslur inden aftensmaden. Dette skule dog vise sig at være en dum idé, da kroppen ikke altid kan finde ud af at sove om dagen/i lys i den højde som vi befinder os i, hvilket resulterede i hovedpine.
De små “Tea-houses” eller “Guest-houses” som vi sover i er meget simple. Det er kun en enkelt træplade som skiller rummene fra hinanden, og værelserne består primært af to senge, en knagerække og nogle gange et lille bord eller skraldespand. Toiletter og bad er fælles, og varmt bad koster ekstra, så vi var glade for at vi havde købt en stor pakke vådservietter samt toiletpapir (da dette ikke var tilgængeligt nogen steder).
Phakding til Namche Bazar (3440 m)
7.30 mødtes vi til morgenmad. Hovedpinen fra igår var heldigvis væk, og vi var klar til en ny dag. Efter morgenmaden startede dagens 8 timer lange trek, og indtil vores frokostpause var sværhedsgraden ca. den samme som igår. Udsigten og omgivelserne på turen kunne indtil videre simpelthed ikke være bedre! Det er så smukt – og lidt noget andet end at vandre i Sverige.
Efter frokost blev det dog en helt anden sag, da det herfra gik stejlt opad indtil vi nåede Namche. Det sidste stykke før vi nåede byen, var derfor lidt af en udfordring for vores allerede trætte ben. Om eftermiddagen var det desværre blevet skyet, ellers ville vi kunne have haft det første glimt af Everest allerede idag, men det må vente lidt endnu.
Til Syanboche (3860 m) og tilbage til Namche
Idag er det restituerings-dag og akklimatiserings-dag, da vi skal vænne os til højden og de tyndere luftlag. Det betyder dog ikke at det er en afslapningsdag, så efter morgenmaden er det på med vandrestøvlerne og afsted. På vej til vores første stop, landede en redningshelikopter lige over hovederne på os, i starten var det selvfølgelig fascinerende med en helikopter så tæt på, men vi fandt hurtigt ud af hvor meget støv sådan en hvirvler op omkring sig, og vi søgte derfor dækning. Vi nåede endelig udkigsposten, hvorfra vi fik vores første kig til Everest. Der var også et lille museum her, hvor forskellige nepalesiske redskaber, tøj, historier og flora samt fauna fra området var udstillet.
Efterfølgende gik turen videre opad til Syangboche “lufthavn”, som mest af alt lignede en stor grusplads, og derefter tilbage til Namche igen. Selvom turen idag kun tog omkring 3 timer, og vi var tilbage igen til frokosttid, var det virkelig en hård tur op og ned – især pga. de uendelig mange trin på vejen.
Resten af dagen blev brugt på afslapning, te-drikning, kage-spisning og de sidste små indkøb, da dette er den sidste større by som vi kommer til.
Syangboche til Tengboche (3860 m)
Trekket begyndte som altid efter morgenmad 7.30. Den første del af turen idag startede virkelig flot, med smuk udsigt og en nepalesisk flad rute (kun en lille smule op og ned). Vi havde som altid en te-pause på vejen, og på vej herfra og til frokost kom vi forbi en donationsboks, hvor man kunne donere penge til en mand, som er ved at forbedre vejene her i Himalaya og særligt på dette trek.
Efter frokost ændrede terrænet sig, og det var igen stejlt opadgående resten af vejen til Tengboche. Vi nåede frem allerede ved 14.30 tiden, og havde derfor tid til at besøge byens tempel, hvor vi kunne høre en munk bede, inden det var tid til aftensmad. Det var en lidt underlig oplevelse, men rummet var virkelig flot malet med mange forskellige farver og detaljer.
Vi kan begge godt mærke at vi er kommet højere op nu, temperaturerne er virkelig faldet, og sidst på dagen kan hovedpinen godt snige sig frem.
Tengboche til Dingboche (4350 m)
Hovedpinerne er heldigvis væk igen, og vi er klar til morgenmad 7.30 som sædvanlig. Desværre regnede det helt vildt her til morgen, så vi måtte have regnjakker og regnslag frem. En af pigerne fra gruppen måtte desværre også forlade os idag, da hun var blevet ramt af højdesyge, og derfor skulle flyves med helikopter tilbage til Kathmandu.
Regnen stoppede heldigvis efter vores te-pause, og vi kunne fortsætte resten af turen i fint vejr. På vejen til Dingboche nåede vi også 4000 meters grænsen, hvor træer ikke længere kan gro, så resten af turen bliver primært på klipper, eller kun med små græsser og dværgbuske.
Vi nåede Dingboche i fin tid, selvom lidt af turen foregik i meget langsomt tempo.
Til Nagarzung (4700 m) og tilbage til Dingboche
Idag var vores anden akklimatiserings-dag, og vi har derfor en formiddags tur som sidst, op ad en bakke for at vores kroppe kan vænne sig til højderne, og som forberedelse til dagen imorgen. Turen var heldigvis ikke så hård som vi havde frygtet, og vi var overraskende hurtigt oppe og nede igen. Efter turen var der frokost, og resten af dagen havde vi fritid.
De fleste af os valgte at gå ned til den lokale bager, hvor de viste filmen “Everest” gratis. Efter filmen blev vi alle hurtigt enige om at vi nøjes med Basecamp, og ikke har det store behov for nogenside at nå helt til toppen.
Dingboche til Lobuche (4910 m)
Turen startede idag som altid efter morgenmaden, og det første stykke indtil frokost var terrænet nogenlunde. Men efterfølgende var det mest op ad bakke, og vi kunne se hvordan den sidste lille rest af vegetation forsvandt mens vi gik.
På vejen kom vi forbi et minde-område for mange af dem som er døde på vej til eller fra Everest. Herefter var terrænet igen mere fladt resten af vejen til Lobuche.
Efter ankomst og indkvartering var der mulighed for at tage en lille ekstra tur op til et viewpoint. Det var en lille tur på 45 min, men det var alligevel hårdt, eftersom det gik stejlt op ad bakke på klipper indtil en højde på ca. 5000 m. Herfra kunne vi se det forløb som gletcheren under basecamp engang havde taget.
Resten af dagen skulle bruges på afslapning, inden det for alvor går løs imorgen!
Lobuche til Gorakshep (5180 m) og videre til BASECAMP (5364 m)
Vi spiste morgenmad en time tidligere idag, da vi skulle hurtigst muligt afsted mod Gorakshep. Turen startede fint om morgenen, men jo tættere vi kom på Gorakshep jo mere blev til en form for “klippeklatring” frem for trekking. Vi nåede vores destination i god tid, og fik en tidlig frokost inden turen gik videre mod Everest Basecamp. Turen dertil tog ca. 2,5 time, og den var virkelig hård. Vi gik nærmest udelukkende på klipper og det var meget varierende terræn, så det var en lettelse da vi endelig nåede frem!
Selve Basecamp området er ikke noget helt specielt, da det mest af en samling af sten og “praying-flags”, men det var den fedeste fornemmelse at vi rent faktisk havde klaret det, og at vi havde nået vores mål.
Vejen tilbage til Gorakshep var mindst lige så hård som turen ud til Basecamp, og vi var fuldstændig udkørte da vi endelig nåede tilbage – det har virkelig været 9 fysisk udfordrende dage, og det var noget hårdere end vi egentlig havde troet, så vi var glade for at kunne slappe af resten af dagen, inden nedstigningen begynder imorgen.
Gorakshep over Kala Patthar til Pheriche (4200 m)
Næste morgen var der mulighed for at tage en morgentur op af Kala Patthar (5545 m) for at få et 360 grader view over Everest regionen. Det var en mørk, stjerneklar og virkelig kold morgen, så det krævede noget selvovertalelse at stå ud af sengen kl 4.00. Men afsted ville jeg, og selvom turen var hård, så var det virkelig smukt at se solen stå op over Himalaya. Vi tog dog ikke alle sammen hele vejen til toppen, da udsigten ikke ville ændre sig meget og det sidste stykke ville være virkelig hårdt – men vi nåede da over 5400 m inden vi vendte om.
Da vi kom tilbage, spiste vi morgenmad med de andre, inden turen gik nedad mod Pheriche. Det var heldigvis en forholdsvis rolig tur, uden alt for meget op og ned ad bakke, og da vi fik vores værelser så vi til vores store overraskelse at det var med eget toilet – YES!
Pheriche til Kenjuma (3570 m)
Som altid var der morgenmad 7.30, og herefter gik turen videre nedad. Det var en af de længere dage, så vi havde hele to te-pauser inden frokost. Herefter blev terrænet dog mere varieret og efter frokost gik det opad indtil Kenjuma.
Selvom det var en lang tur, trøstede vi os med at mere og mere af vegetationen begyndte at komme tilbage, og det var virkelig et dejligt syn igen at se blomster, buske og endda træer. Selv de lokales små køkkenhaver og marker begyndte at dukke frem igen.
Vi nåede frem til Kenjuma lidt før 16, og havde resten af dagen til at slappe af.
Kenjuma til Monjo/Chumoa (2750 m)
Turen idag startede roligt ud, med kun lidt op og ned indtil vi igen nåede Namche. Her havde nogle timers fritid til f.eks. at købe souvenirs, alminde shopping, te/kage pause og til at spise frokost.
Efter den længere pause i Namche fortsatte turen nedad. Vi kunne godt komme til at tænke undervejs, at det var utroligt at vi nogenside var kommet op af alle de bakker, og vi havde faktisk lidt ondt af alle dem som var på vej op. Efter turen ned fra Namche, var terrænet igen varierende op og ned indtil vi nåede Chumoa omkring kl 16.00. Vi forlod samtidig officielt Nationalparken på vejen ned.
Chumoa tilbage til Lukla (2840 m)
Idag var sidste dag med vandring, og vi glædede os alle sammen til at komme tilbage til Lukla igen. Turen startede med en variation af op og ned, men efter frokost gik det for alvor opad resten af vejen til Lukla. Vi nåede allerede byen kl 14.00, så vi havde tid til at slappe af og gå rundt i byen. Vi fejrede sejren med kage sammen med mange af de andre.
Igen var vi så heldige at have eget toilet på værelserne – skønt!
Kl. 18.00 var der samlet aftensmad, og mulighed for at sige tak til to af vores guides og vores portere som bliver tilbage i Lukla imorgen, når vi andre tager tilbage til Kathmandu, da den næste gruppe allerede kommer om et par dage. Vi fik i samme omgang udleveret vores certifikater samt et tørklæde. Efter maden tog vi næsten alle sammen inklusiv to af guiderne og alle porterene ned på den Irske Pub for at fejre turen med øl og dans.
Lukla til Kathmandu
Vi skulle mødes kl 5.00 næste morgen, da vi havde det første fly ud af Lukla. Vi sagde endnu en gang farvel til de som blev i Lukla, og tog med vores CEO tilbage til Kathmandu. Det var fantastisk at komme tilbage til “jordoverfladen” efter sådan en hård tur.
Efter check-in på hotellet tog vi ud og spise morgenmad sammen, og resten af dagen gik primært med afslapning og småting som at bestille busbilletter til Pokara og købe snacks.
Kl 18.00 mødtes vi alle igen i receptionen for at tage ud og spise aftensmad sammen en sidste gang, sammen med vores guide. Vi blev kørt til en restaurant lidt ude for byen, hvor vi blev underholdt af dans og musik mens vi spiste og drak et par drinks. Da vi kom tilbage til hotellet igen, havde vores guide en lille gave til os alle sammen, med et kort, nogle små “praying-flags”, vores vandrepas og endnu et tørklæde. Det var så fint det hele, og vi fik sagt farvel til alle fra gruppen, da det denne gang var os som skal tidligt afsted imorgen.
Turen til Everest Basecamp har virkelig været en oplevelse for os. Det var en fysisk og til tider også psykisk hård kamp at komme derop, men at nå sit mål og klare det vi havde sat os for, var virkelig en stor og positiv gevinst. Vi har gået i de smukkest tænklige omgivelser og selvom vi nok aldrig kommer til at gå netop denne tur igen, er vi utrolig glade for at vi har gjort det – også selvom vi ikke vidste hvor hårdt det egentlig ville være før vi startede.
No Comments