Californien Dagbog fra USA USA

De højeste træer – Sequoia Nationalpark

Roadtrip østpå

Vi stod op for at pakke sammen, og gik ned for at spise morgenmad i hotellets restaurant kl. 10.00, da der var sen udcheckning på hotellet. 

Ved 12-tiden kørte vi ud af Santa Maria og kørte mod Arroyo Grande, som vi havde planlagt at gøre et stop i. Byen så dog ikke så interessant ud, da vi kom til den, så vi valgte at skippe stoppet, og køre direkte videre på Porterville. 

Vi nåede Porterville ved 16-tiden, og fik checket ind på “Americas Best Value Inn”. Her slappede vi lidt af og så serier imens vi spise sen frokost. 

Om aftenen gik vi ud for at tanke benzin og handle ind, så vi havde frokost til imorgen, og aftensmad til idag.

Goddag Hr. General Sherman

Alarmen ringede kl. 8.00, for i dag skulle vi ud og hilse på de store træer. Vi fik spist morgenmad og var klar til at køre kl. 10.00. 

Indgang til Sequoia National Park

Efter ca. en times kørsel, begyndte vi at køre igennem det flotteste landskab, og yderligere en halv time senere, nåede vi officielt Sequoia Nationalpark. Vi lavede et par små fotostops på vejen, men vores første rigtige destination, var “General Sherman” – verdens største træ i forhold til volumen og vægt! 
Vi ankom til parkeringspladsen ved 14-tiden, og spiste vores medbragte frokost, inden vi gik ned for at se Sherman. 

General Sherman (verdens største træ)

Efterfølgende kørte vi hen til et museum, som lå lige i nærheden, for at se museet og for at gå turen “The big Trees Trail”. Turen tog næsten en time, og ved 16-tiden kørte vi videre til “Moro Rock”. På vejen dertil så vi “Tunnel Log” som er et liggende træ, man kan køre igennem. Da vi nåede toppen af Moro Rock, havde vi den vildeste udsigt over Nationalparken – Wauw!

Sequoia træer

Vi var nede fra klippen, var det tid til at køre tilbage til hotellet igen. Vi var tilbage kl. 19.00, og lavede en let aftensmad på værelset. 

På vejen igen…

Vi stod op, spiste morgenmad og checkede ud så vi var klar til at køre kl. 9.00. Vi havde en lang køretur foran os, så vi skulle afsted i god tid. 

Vi havde tænkt os at spise frokost på “Piggy Sue’s 50’s diner”, men de havde ikke noget vegetarisk, desværre. I stedet tankede vi op, og provianterede i kiosken, og fortsatte herefter turen til Flagstaff. Vi nåede vores hotel “Travellodge” kl. 19.00, og smed derfor kun lige taskerne ind på værelset, inden vi kørte ned i byen for at spise aftensmad. Det var faktisk en ret hyggelig, lille by. 

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.