Oplevelser til lands, til vands og i luften (næsten da)
Vi ankom til Inle Lake med langbåd efter vores 3 dage lange vandretur fra Kalaw. Det var en fantastisk tur over søen, og vi fik en lille forsmag på hvad der ville vente os de næste par dage.
Efter ankomsten til vores hotel – Sweet Inn, havde vi lige præcis en time til at gøre os klar, inden en “ladvogns-taxa” ville hente os igen kl. 17.00. Vi havde arrangeret sammen med næsten alle fra vandreturen, at tage op til Taungyi for at deltage i lys-festivallen, som havde sin afsluttende og største dag, netop den dag vi ankom til Inle Lake – lucky us! Det var en længere køretur på ca. 2 timer, og man sidder ikke særlig behageligt i sådan en vogn – men det skulle vise sig at være hele køreturen værd.
I Taungyi var der fuldstændig fyldt med mennesker overalt, og på selve festivalpladsen var der boder overalt, som solgte alt fra tøj, legetøj og mad til biler, vaskepulver og souvenirs. Vi startede med at finde et sted hvor vi kunne få aftensmad, inden vi gik ned til festivallens centrum, hvor der både var tivoli-forlystelser, diskoteker og endnu flere boder. Vi søgte ly ved et lille madtelt, og ventede her på at aftenens højdepunkt skulle gå i gang.
Endelig efter ca. 45 min ventetid skete det vi havde set frem tid hele aftenen. Den første gigantiske luftballon blev pustet op og sendt til vejrs, hvorefter et væld af fyrværkeri skød ud fra den. Det var helt utroligt men også lidt vanvittigt at se på. Vi faldt i snak med en af de lokale, som forklarede os, at det var en konkurrence om hvem der havde den største og flotteste ballon, hvilken ballon der kunne flyve højest og hvilken der kunne blive i luften i længst tid samt hvilken ballon, som havde det flotteste fyrværkeri. Han forklarede også at selve festivallen hvert år kostede flere menneskeliv, enten fordi de kom for tæt på ballonerne og fyrværkeriet, eller fordi folk blev mast ihjel i forsøg på at flygte fra fyrværkeriet, hvis noget gik galt. Vi havde det derfor rigtig fint med at se det hele lidt mere på afstand.
Anden ballon blev efterfølgende forsøgt sendt op, men alt fyrværkeriet vejede for meget – og efter mange minutters forsøg, endte de med at skære rebene over, og lade ballonen flyve uden kassen med fyrværkeri. Vi gik herefter op for at kigge lidt på alle boderne, og til vores store glæde så vi ikke længe efter, den tredje ballon flyve op og lave et mindst lige så flot show som den første.
Ved midnat skulle vi være tilbage ved vores “lad-taxa” for at køre tilbage til Nyaung Shwe igen. Det havde godt nok været en oplevelsesrig aften, og da vi nåede vores hotel ca. kl 02.00 var vi også klar til at gå i seng.
Inle Lake by Bike
Efter en rolig og langsom morgen, besluttede vi os for at leje et par cykler sammen med tre andre fra vores vandreturs-gruppe (Margaux og Brice fra Frankrig og Anouk fra Holland). Vi cyklede ind til byen og fik frokost, og tog herefter ud til et lidt anderledes kloster, som var lavet i mørkt træ udenpå, men fyldt med guld og glitter indvendig. Der sad også et par små munke, som var igang med at studere. Vi cyklede efterfølgende hver til sit, da de andre tre gerne ville cykle lidt rundt i selve byen, mens vi kun lige cyklede igennem byen, for at tage 5 km uden for byen.
Vi skulle op til Red Mountain Vineyard til vinsmagning, og vi havde hørt, at man skulle være der i god tid (senest kl 16), hvis man ville have en god plads med udsigt til solnedgangen. Vingården lå oppe i bjergene, og det er den ene af i alt to vingårde i Myanmar.
Da vi kom derop var der desværre allerede fyldt på første række ud mod rækværket, så vi blev placeret ved et bord lidt bagved. Til vores held, var der et par som gik 5 minutter efter vi var kommet, og vi var hurtige til at spørge, om vi ikke måtte sætte os der i stedet. Der var perfekt udsigt ud over vinmarkerne, søen og bjergene.
Vi fik hver serveret fire glas vin – to hvide og to røde – og hertil en skål med ristede peanuts. De to hvidvine var faktisk overraskende gode, vi vidste selvfølgelig heller ikke hvad vi skulle forvente, men vi havde ikke regnet Myanmar, for et land der lavede god vin. De to røde vine var derimod meget kraftige – også lidt for kraftige til vores smag, men de var ikke dårlige.
Samtidig med at vi nød det sidste glas vin, gik solen ned – og sikke en solnedgang. Orange og røde farver lyste himlen op, inden solen forsvandt ned bag bjergene.
Da vi havde drukket ud, besluttede vi os for at gå ned og se vinmarkerne, inden vi vendte cyklerne tilbage mod byen. Vi havde nemlig ikke nogen lygter med, og når først solen er væk, så bliver det rigtig hurtig mørkt i Myanmar. I vinmarkerne mødte vi dog et par velkendte ansigter – de tre vi cyklede med i formiddags + en ekstra (også fra vores vandreturs-gruppe). De var ankommet 10 min forinden, og havde også lige nået at se den fantastiske solnedgang. Vi cyklede derfor tilbage mod byen sammen, og lige som vi var kommet ind i byen cyklede vi forbi et virkelig flot tempel, som vi besluttede os for at gå ind og se – inden vi igen cyklede hver til sit og tilbage til hotellet.
Inle Lake by Boat
Idag skulle vi tidligt op. Morgenmaden var klar til os kl 7.00, for kl 8.00 havde vi arrangeret, at en båd skulle hente os, og sejle os rundt på søen hele dagen. Margaux, Brice og Anouk ville også gerne med, samt en fyr fra deres hostel der hed Danny. Vi var derfor seks personer til at deles om en motoriseret langbåd. Vi havde en styrmand med, samt hans kone der hjalp med at dirigere vejen.
Vores første stop med båden var en lokal sølvsmed. Vejen derud var dog allerede en oplevelse i sig selv, da vi så flere lokale fiskere, som er kendte for deres et-bens-teknik til at styre båden, hvorfor de har begge hænder frie til at ordne fiskenet osv. Hos sølvsmeden så vi først hvordan de udvinder sølvet – når de finder sølv sidder det nemlig i en form for sten sammen med kobber, zink og aluminium. Når de har fået sorteret sølvet fra de andre metaller, opvarmes det til en flydende masse, som herefter afkøles, og ud kommer det rene sølv. Vi så hvordan de arbejdede med sølvet, og hvordan det blev forvandlet til de fineste smykker.
Andet stop var det kendte fem-dags-marked, som er et marked der skifter placering og dermed rykker til en ny by hver dag. Markedet har netop denne placering hver femte dag, så vi var ret heldige, at vi fik mulighed for at besøge det. Det var et kæmpe område som solgte alt hvad man kunne tænke sig, der var souvenirs, sko, tøj, legetøj, tasker, køkkenudstyr, rengøringsmidler – you name it. Derudover blev der solgt alverdens grøntsager, frugt, kød, frisk fisk, tørret fisk, bønner, nødder og forskellige snacks. Ydermere bød markedet også på utallige små madboder og spisesteder. Det var noget af en oplevelse, og vi fik også købt lidt frugt og nødder med.
Herefter blev vi sejlet ud til at væveri, hvor de især bruger silke fra lotusblomster til at væve med. Vi så hvordan en dame knækkede lotusstænglerne og herfra kunne hive silketrådene ud. Silketrådene blev herefter rullet sammen til en overraskende stærk tråd. Vi fik hver et lille armbånd af lotussilketråd. Trådene kan enten farves med naturfarve, eller bruges som de er – deres naturlige farve er råhvid.
Trådene spindes efterfølgende op, inden det bruges i vævemaskinerne til at lave alt fra tørklæder og hårbånd til nederdele, tasker og slips. Det var imponerende at se hvilket kæmpe arbejde der ligger bag produkterne. Til et lille tørklæde bruges der mere end 4000 lotusstængler, og det tager ca. 2 døgn at væve det – wow.
Næste stop var Phuang Daw Oo Pagoda, som var et stort tempel omringet af markeder og spisesteder. Det var et virkelig flot tempel fyldt med guld, og det tog da også lidt tid at komme igennem både tempel og markeder. Vi vidste dog at næste stop var frokost, og da vi var sulte, så var vi også hurtigt videre igen. Frokosten blev spist på en lille restaurant midt i søen, og som næsten alle andre ting, var restauranten bygget på pæle.
Efter frokost skulle vi til Shwe Indein Pagoda, som nok var den destination vi alle havde glædet os allermest til! Det er et tempelområde med hundredevis af templer tilbage fra det 17. århundrede. For at komme til templerne skulle vi først igennem en 600 meter lang gang, fyldt med små souvenir boder, men da vi nærmede os toppen, kunne vi se indgangen til det største tempel nærme sig. Det var et helt vildt syn der mødte os, med templer i alle størrelser der rejste sig ind imellem hinanden. Nogle af templerne var begyndt at blive tildækket af rødder, mos og anden vegetation, men da der hele tiden bliver bygget nye templer, står nogle af dem også som var de bygget igår. Dette mix mellem nyt og gammel, giver området en helt speciel stemning, og vi kunne bruge timer på at gå ind imellem dem alle sammen, men det var der desværre ikke tid til.
Vores sidste destination var de flydende haver. På vej hertil sejlede vi forbi et lille område hvor der bor “long-neck-womens” – damer der bruger ringe til at gøre deres hals længere. Normalt ville der være mulighed for at gøre et stop og hilse på damerne, men da både Danny og Anouk skulle nå en bus, og derfor være tilbage senest kl 16.30, nøjedes vi med blot at sejle langsomt forbi, så vi kunne vinke fra båden af.
Haverne var et ret imponerende syn. Det var et område fyldt med køkkenhaver og marker som flød på vandet, hvor de lokale dyrkede tomater, salater og andre afgrøder. Vi kunne se hvordan de høstede ved at sejle ind i små kanaler imellem rækkerne af f.eks. tomater, og fra båden kunne plukke de modne tomater.
På vej tilbage så vi igen nogle fiskere som var igang med at indsamle dagens fangst. Det må siges at have været en imponerende tur – især med det i tankerne at alle disse små samfund rent faktisk lever på søen. Der var stadig en 5-6 ting på vores liste, som vi kunne have haft mulighed for at se, men tiden løb simpelthen fra os – da vi havde brugt for lang tid på hver enkel af de ting som vi nåede at se, og fordi vi havde en deadline for hvornår vi skulle være tilbage, så folk kunne nå deres busser. Men vi synes at vi nåede de vigtigste ting – og vi kunne næsten heller ikke rumme flere oplevelser på en dag, turen havde trods alt varet 8,5 time.
Inle Lake by foot
Vores sidste morgen i Inle Lake. Vi havde besluttet os for at sove længe – men vi vågnede begge ved 6.30 tiden.. Vi ville dog stadig gerne have en afslappende og rolig morgen, så vi ventede med at stå op til 9-tiden, hvorefter vi gik ned for at spise morgenmad. Efterfølgende var det tid til at pakke vores ting sammen, og checke ud omkring kl 12. Vi fik opbevaret vores bagage på hotellet indtil vi skulle med bussen senere samme aften. Efter vores erfaringer fra Nepal, havde vi bestilt vores billet allerede første dag vi var i Inle. Personalet var så søde og hjælpsomme, at selvom man normalt skal ned på busstationen for at bestille billetterne, så sørgede de for det hele for os. Vi havde nemlig ikke tid til at hente billetten den aften vi ankom, da vi jo skulle videre til festival. Vi havde sagt til personalet på hotellet at vi bare ville gå ned på stationen morgenen efter og hente billetterne. Men sørme om der ikke næste morgen lå to busbilletter til os i receptionen, så personalet havde ringet og både bestilt og fået bragt vores billetter til hotellet – det er det vi kalder service!
Resten af dagen havde vi planlagt at bruge på at udforske Nyaung Shwe til fods. Efter et par timers vandren rundt i byen, måtte vi dog indse at byen egentlig ikke havde særlig meget at byde på, med mindre man vil på pagode-jagt, og for at være ærlige, så havde vi efterhånden set en del pagoder.
Vi mødte tilfældigvis Alex og Agathe – et fransk par fra vores vandre tur – og spiste noget frokost sammen med dem. De havde planer om at besøge et børnehjem lidt uden for byen, og efterfølgende tage ud til en grotte, hvori der skulle være et kloster. Vi havde selv lige gået og snakket om grotten, og vi besluttede derfor at tilbringe resten af dagen sammen. Med en hurtig beregning på kilometer og antal timer vi havde før solen gik ned, kunne vi godt se, at vi var nødt til at droppe idéen om at tilbringe dagen tid fods, og vi lejede derfor et par cykler – og afsted!
Besøg på børnehjem
Børnehjemmet “Bro. Felice Orphanage” var første stop på vejen, og vi blev taget af en meget sød dame, som var bestyrer af børnehjemmet. De var kun to fuldtidsansatte, og pt. var der 30 børn. Børnene var alle mellem 6-18 år, og kom til børnehjemmet enten hvis de var forældreløse, kun havde en forældre som ikke kunne forsørge dem eller hvis deres familie var meget fattig. Alle børn bor på børnehjemmet, går i skole i byen og hjælper til med pligter i form af rengøring, madlavning, tøjvask og lektiehjælp.
Vi havde egentlig tænkt, at vi kun skulle være på børnehjemmet i 30-40 minutter, men da vi skulle til at gå, begyndte børnene at komme hjem fra skole. Vi besluttede derfor lige at blive bare lidt længere, for at snakke og lege med børnene. Det endte med at vi blev der resten af dagen, hvor vi spillede fodbold, hjalp med tøjvask, legede med børnene og hjalp med at snitte grøntsager til aftensmaden. Det var en helt utrolig oplevelse – børnene virkede i starten meget generte, men efterhånden åbnede de mere op, og var rigtig glade for, at vi var kommet for at besøge dem.
Vi nåede altså ikke forbi grotten – hvilket var fuldstændig lige gyldigt på daværende tidspunkt. Vi forlod børnehjemmet, da de skulle tid at spise aftensmad omkring 17.30 tiden. Vi cyklede tilbage mod byen, og sagde farvel til Alex og Agathe.
På vejen tilbage til hotellet, tænkte vi at det måske var en god idé, at have bare en lille smule mad i maven inden vores bustur, selvom vi ikke var særlig sulte. Vi tog derfor forbi Namaaste Kitchen for at dele en indisk karry, et enkelt naan brød og nogle samosaer. Vi fik dog serveret langt mere mad end vi havde bestilt – restauranten var åbenbart i gavehumør, så vi fik i alt serveret: to forskellige karry retter, to naan brød, vores samosaer, chilisauce og papadums. Derudover fik vi også de to flasker vand som vi havde bestilt gratis. Det endte derfor med et festmåltid for sølle 30 kr.
Herefter tog vi tilbage til hotellet ved 19-tiden. Vi troede egentlig at vi skulle være ved busstationen kl 19.30, men det var åbenbart det tidspunkt hvor en “taxa” kom og samlede os op fra hotellet (selvom busstationen ikke lå særlig langt væk – luksus). Bussen skulle køre mod Bagan kl 20.00, men den var lidt forsinket, da der havde været en del trafik fra Taungyi til Nyaung Shwe.
På vejen gjorde bussen et stop ved 22-tiden, hvor der var inkluderet aftensmad – men efter vores mange retter tidligere, kunne vi ikke rigtig spise noget. Vi havde yderligere et stop midt om natten (ved 3-tiden?), hvor der var mulighed for at have tisse-pause. Nu var næste stop: Bagan…
No Comments