Cook-øerne Dagbog fra Cook-øerne Oceanien

En af de lokale på Cook-erne

Ægte ø-kultur

Ana (en veninde fra England, som vi havde mødt i New Zealand, og som var taget med os til Cook-øerne) kom forbi til morgenmad omkring kl. 8.00, for at se VM kampen England mod Colombia. Da kampen var færdig, kom hendes ven Katu forbi, for at hjælpe os, med at flytte vores tasker til vores nye hotel “Ariki Bungalows”. 

Vi blev taget godt imod, og vores værelse var næsten klar, så vi kunne checke ind med det samme. Efterfølgende kørte vi ud, for at handle lidt ind, og spise frokost. Da vi havde spist, inviterede Ana os med hen til hendes værelse, hvor vi slappede om eftermiddagen. 

Omkring kl. 16.30 kørte vi tilbage til vores hotel, da de havde tilbudt os øl i deres bar fra kl. 17.00. Det var en god stemnings-sætter for os, da vi senere på aftenen skulle videre til “The Islander Hotel”, for at deltage i deres kulturelle aften. Katu havde arrangeret bord til os, og vi nød først deres store aftensmads buffet og efterfølgende deres dessert buffet. Kl 21.00 gik dansene igang, og vi blev underholdt med traditionel dans i en times tid. 


Da showet var færdigt, gik vi en tur på Hula bar, og fik en enkelt drink, inden vi kørte tilbage til vores hotel. 

Til fødselsdag med de lokale

Ana skulle mødes med sin tidligere chef, så vi brugte formiddagen på lidt planlægning. Ana kom forbi, da hun var færdig, ved 13-tiden, hvorefter vi kørte ind til byen, hvor vi fik tanket op, inden vi fortsatte turen til Black Rock. Her gik vi en tur på stranden, og nød det fantastiske vejr. 

Black rock (en af de bedste steder at bade på øen!)

Efterfølgende kørte vi rundt om øen, og tilbage til Anas sted, hvor vi slappede lidt af, inden vi skulle til fødselsdag om aftenen. Vi var nemlig blevet inviteret med til en 50 års fest kl. 17.30, hvor der blev serveret deres traditionelle fest menu Hangi, og deres lokale drik – ØL. 
Da vi havde spist, gik vi en hurtig tur ned til natmarkedet ved siden af, for at se det, inden vi tog tilbage til fødselsdagsfesten, hvor vi hyggede os resten af aftenen. 

Kayaktur til Koromiri

Vi startede dagen med at køre ind til Muri, for at høre om vi kunne aflevere scooteren en dag tidligere, da vi skulle til Aitutaki imorgen, og derfor ikke ville få brug for den. Det var heldigvis ikke noget problem. Da det var klaret, gik vi og Ana ned til en café for at mødes med Felicia (som vi også havde mødt i New Zealand, og som var ankommet til Rarotonga igår), hvor vi spiste morgenmad sammen.

Øen Koromiri

Omkring kl. 10.30 skulle Felicia på en bådtur i lagunen. Vi kunne desværre ikke komme med, da der var fuldt booket, men vi fik lov til at låne et par kajakker, som vi kunne bruge til at sejle over til Koromiri, hvor båden ville ligge til senere. Vi kom over på øen i god tid, så vi gik en tur rundt på øen, og snakkede med de medarbejdere som allerede var ovre på øen, for at gøre mad og underholdningen klar, til båden når den kom. 

Da båden kom, spiste vi alle frokost sammen, og vi fik vist hvordan man henter kokosnødder i palmerne, hvordan man laver kokoscreme og kokosmel. Vi fik også vist hvordan man kan binde saronger på forskellige måder, og derudover blev der spillet musik og sunget sange. 

Selfie time

Efter et par timer sejlede båden tilbage til Muri, og vi sejlede efter i vores kajakker. Da vi kom i land, tog vi tilbage til vores hotel for at skifte til tørt tøj.

På vej til markedet

Ved 17-tiden blev vi hentet af Katu, som kørte os til natmarkedet, hvor vi spiste aftensmad. Efterfølgende kørte vi til fiskeklubben, hvor der blev holdt quiz aften, hvor der var mulighed for at vinde præmier. Vi vandt et par malerier, men gav dem til nogle af de lokale, da vi ikke havde mulighed for at tage dem med hjem. 

Anas ven Sam, kørte os hjem om aftenen.

Ariki-dag

Vi skulle op kl. 6.00 i dag, for vi skulle være klar nede ved hovedvejen 6.50, for at blive kørt til lufthavnen. Vi havde glædet os sådan til, at komme til Aitutaki, men vejret var ikke helt med os desværre.

I lufthavnen møder vi vores guide, som desværre har en kedelig nyhed til os. Der hænger en stor sort sky henover Aitutaki, det stormer og det styrter ned. Turen til øen er aflyst…

Ærgerlig over vejret, bliver vi kørt tilbage til vores hotel. Ana stiger af sammen med os, og da det også var begyndt at regne her, brugte vi dagen på at se film på værelset. Det var ellers Akiri-dag i dag, som er en hyldest dag til høvdingene, men pga. vejret, var der ikke meget festlighed over det. 

Ren afslapning

Det regnede HELE dagen. Vi havde heldigvis fået lov til at blive på værelset resten af dagen, selvom vi skulle have været checket ud kl. 12.00. Om eftermiddagen fik vi pakket vores tasker, og om aftenen kom Katu og hentede os, så vi kunne spise aftensmad sammen alle fire, den sidste aften. 

Da vi havde spist, kørte vi Katu på arbejde, og vi lånte hans bil, så vi kunne køre hen til Ana værelse, så hun også kunne få pakket sine ting. Herefter var det tid til at tage i lufthavnen. Vores fly fløj heldigvis med 1 times mellemrum, så det passede fint at vi tog sammen afsted. Vi mødtes med Katu igen i lufthavnen, hvor han fik sine bilnøgler, og vi fik sagt farvel en sidste gang. Bagagen blev checket ind, vi blev stemplet ud, og Ana boardede sit fly tilbage til New Zealand, og vi satte kursen mod Los Angeles. 

Det havde været en fantastisk uge på øen midt i stillehavet, med utrolige mennesker og smuk natur – lige hvad vi havde brug for, inden vi igen skulle til storbyen.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.