Asien Dagbog fra Myanmar Myanmar

3 dages vandretur fra Kalaw til Inle Lake

Et døgn i Kalaw

Efter en længere tur med VIP bus fra Yangon, ankom vi til Kalaw ca. kl. 5.30 om morgenen. Selvom vi havde alle forudsætninger for at sove godt i bussen, var det ikke meget søvn vi fik i løbet af natten. Dette skyldes formegentlig at vi vidste, at Kalaw ikke var endestationen, og vi derfor skulle være opmærksomme på, hvornår buschaufføren sagde, at vi var fremme.
Bussen standsede heldigvis meget tæt på vores hotel – Mya Sabai Inn. Vores værelse var (selvfølgelig) ikke klar endnu, da der først var mulighed for at checke ind kl. 14.00, men den ældre herre i receptionen, var så venlig at tilbyde os en seng og et værelse i en anden bygning (formegentlig deres private bolig), hvor vi kunne få sovet lidt – uden ekstra beregning.
Vores værelse var allerede klar 10.30, så vi fik lov til at checke ind tidligere. Herefter gik vi ud for at finde lidt at spise. Vi fandt en hyggelig café, hvor de serverede lokale, økologiske og vegetarvenlige retter, kaldet “Sprouding Seeds”. Alt var lavet fra bunden og de dyrkede selv deres grøntsager, og bagte selv alt brød og kager – det betød også at det tog lidt længere tid for dem at lave maden – men det var virkelig ventetiden værd.

Vi gik en tur rundt i området og nød den flotte natur, inden vi skulle mødes hos Ever Smile trekking center, hvorfra vi havde booket en vandretur de næste par dage. Der var et lille orienteringmøde, hvor vi gennemgik ruten, fik at vide hvad vi skulle medbringe og hvilken påklædning/sko vi skulle have på – så nu var vi klar til de næste par dage…

En vandretur i de flotteste omgivelser

Efter morgenmad på hotellet, hvor vi mødte Anouk fra Holland – som skulle på samme vandretur som os – var det tid til at tage til Ever Smile hvor vi skulle mødes 8.30. Vores store tasker skulle vi bare efterlade på hotellet, og så ville de blive kørt til Inle Lake for os. Så vi skulle kun medbringe de aller vigtigste ting i vores små dagsrygsække. Det var lidt svært at pakke så lidt, men det lykkedes!

Vi var en blandet gruppe på 8 personer der skulle afsted, fra henholdsvis Australien, Frankrig, Fillippinerne, Holland, Spanien og os fra Danmark. Efter en hurtig introduktion, var vi klar til at starte dagens 22 km lange gå-tur. Det tog ca. 30 min at komme ud af byen, og herfra blev vi mødt af den flotteste natur! Om formiddagen gik vi igennem junglen, og lige inden frokost blev vi mødt af en virkelig enestående udsigt.

Efter en dejlig frokost fortsatte turen gennem både rismarker, jungle og åbne områder. Vi kom igennem små landsbyer hvor vi så hvordan de lokale producerede te, og så besøgte vi et munke-kloster på vejen. Turen foregik både via græsarealer, brede veje, små snoede stier, igennem mudder – og efter en te-pause – også på togskinner. Vi var alle overbeviste om at det var nogle gamle nedlagte togskinner, og vi troede da også at det var en joke, da vores guide sagde at vi skulle sætte tempoet lidt op, fordi toget snart kom. Vi blev dog klogere, for længere fremme så vi et tog køre ind på en togstation, og minsandten om toget efterfølgende ikke kørte i den retning som vi lige var kommet fra…

Efter mørket faldt på, nåede vi endelig vores destination ved 18-tiden. Her fik vi serveret et overdådigt måltid med linsesuppe, ris, fisk og grøntsager i alle afskygninger – som en lille form for buffet. Vi boede hos nogle lokale, som havde lavet en gæstehus ved siden af deres private bolig, hvor der var spise område i stueetagen og på 1. sal var der redt 8 små sovepladser op.

Fødselsdag i uvante omgivelser

Næste morgen var det Patricks fødselsdag – HURRAAA!! Der blev heldigvis serveret lækker morgenmad, bestående af bananpandekager og alt det friske frugt som vi kunne tænke os. Vejret var også helt perfekt, med fuld sol fra morgenstunden og høje temperaturer.

7.00 var der afgang, for vi havde en lang dag foran os, med 23 km som skulle tilbagelægges. Vi skulle idag mødes med 4 nye personer, som skulle med de sidste to dage – det var to franskmænd, en canadier og en englænder, så nu var vi en gruppe på 12.
Dagen bød igen på helt fantastisk natur samt små landsbyer hvor vi kunne se de lokales landbrug, chili-plantager og håndværk i form af tørklæde og taskevævning. Vi mødte et festivaloptog som var på vej mod et stort kloster, så vi fulgte med festlighederne for både at besøge klosteret og for at se hvordan de lokale gjorde klar til den lys-festival som foregik disse dage.
Herefter var det endelig tid til frokost, inden turen igen gik videre til nogle gamle templer som lå midt inde i regnskoven. Resten af turen gik vi gennem chili-, majs,- og rismarker, og på toppen af rismarkerne gjorde vi et sidste stop, for at se solnedgangen, inden vi nåede dagens endestation. Det var virkelig et smukt syn!

Aftensmaden bestod næsten af det samme som igår – hvilket vi begge var meget tilfredse med, og så blev Patrick fejret af hele gruppen! Natten skulle vi tilbringe i en bambushytte med en stor sovesal, hvor der var plads til os alle. Heldigvis var der ingen som snorkede.

Det sidste stykke til Inle

Morgenmaden var klar kl. 7.00 og idag bestod den af stegte ris med grøntsager og igen alt det friske frugt som vi kunne spise. Efter morgenmaden viste damen i huset os hvordan man laver den traditionelle sminke af bark som bliver pulveriseret og gjort vådt, for herefter at blive smurt på kinderne, hvor det bruges som både solbeskyttelse og pynt.

Igen skulle vi både igennem jungle og marker – samt nyde den helt fantastiske udsigt. Vi skulle kun gå ½ dag, men vi havde alligevel hele to te-pauser inden vi nåede vores frokostdestination ved søen. Her kunne vi fejre at vi var nået i mål, for efter frokosten skulle vi med to langbåde over søen og til Nyaung Shwe som er den by man bor i ved Inle Lake.

Det var en helt fantastisk tur igennem nogle helt utrolige landskaber, hvor man samtidig kommer tæt på den lokale befolkning og får serveret lækker mad. Men tag ikke fejl – det er stadig en rigtig hård tur med mere en 20 km gang om dagen i meget varieret terræn. Vi fik af vide at man sagtens kunne klare turen i almindelige kondisko, og det kan man helt sikkert også, vi klarede den begge to – men vi ville virkelig ønske at vi havde haft vores vandrestøvler på. Både i forhold til den ekstra støtte når man skal gå så langt, men også fordi man både kommer igennem mudder, våde områder, marker, græsarealer og stenområder, hvor det ville have været langt mere praktisk at have vandrestøvlerne på.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.